Familie yoga er et fantastisk yoga tilbud for hele din familie. Workshoppen indeholder utallige yogastillinger som i laver sammen som familie eller vi laver sammen som klasse. Gennem leg, kreative elementer, koncentration og samspil bevæger vi os på yogamåtten. Klassen er tilrettelagt i børnehøjde og man må ikke som voksen forvente en "almindelig" yogaklasse. I kan deltage et barn med en voksen eller en hel familie. Familieyoga er samtidig en rigtig fin lejlighed til at prøve børneyoga.
Næste familieyoga workshop
Fredag d. 20 januar kl. 16-16.55 ( og så er det hjem og fredagshygge ).
Pris pr deltager kr. 80,-
Døren er åben 15 min. før.
Medbring blødt tøj, ingen sko og en snack til børnene efter klassen.
Sørg for at dit barn har spist lidt inden i møder op.
Husk at meddele din yogalærer enhver fysisk lidelse du eller dit barn måtte have. Dette skal ske inden klassens start eller på mail ved tilmelding.
Tilmelding sker på heidi@samsarayoga.dk
Forløbet er til dig som gerne vil udvikle mere tilstedeværelse i takt med at maven vokser. Med mindfulness og yoga kan du komme i bedre kontakt med din krop og med den voksende baby i maven. Du vil også blive godt klædt på til at møde dit barn og alle de nye situationer med mere nærvær, åbenhed og accept. Når vi er mere til stede i kontakten med vores børn, er det også nemmere at fange alle de små muligheder, der opstår for at have det sjovt og rart med dit barn. Dette og meget mere danner rammen om dette lille kursus.
For nogle kan det være skræmmende at skulle være mor, og nogle har en svær graviditet/fødsel bag sig. Mindfulness er et værktøj og en ressource der kan hjælpe dig at rumme det der er, også når du har smerter i kroppen eller svære følelser. Der er lavet undersøgelser der viser at kvinder der træner mindfulness under graviditeten havde mindre angst og færre negative følelser end kvinder der ikke træner mindfulness. Gravidyoga, mindfulness og vejrtrækningsøvelser har også vist sig gavnligt i forhold til at håndtere smerter under fødslen. Formålet med kurset er at give dig en tryg start med dit lille nye barn. Et fundament du kan bruge og udvikle med årene der kommer.
Hver mødegang indeholder en blanding af yogaøvelser, mindfulness meditation, oplæg om mindfulness, dialog om at være mere bevidst nærværende.
På kurset får du :
Yogaøvelser til den gravide krop. Både udstrækning, styrke, stilleøvelser samt vejrtrækningsøvelser.
Øvelser du kan anvende under fødslen
Afspænding
Ro og fordybelse
Øvelser i mindfulness som du kan bruge under og efter graviditet.
Forberedelse i at møde store forandringer i dit liv som mor
Inspiration til at acceptere dig selv og dit barn - også når det at være mor er stressbetonet og svært.
Den nye bog " Mindfulness for dig som mor - med det lille barn " skrevet af Nina Ekman og Stine Reintoft, hvor du kan får ideer og inspiration til at fortsætte med mindfulness når barnet er kommet.
Forløb 2012: Mandag d. 9, 16 og 30. januar, kl. 18.00 20.30
Sted: MindfulHouse, Dronningens Tværgade 6A, 1 -2. Sal i baghuset, 1302 Købenahvn K
Beklædning: Behagelig blødt tøj. Medbring en stor pude, en lun trøje og lune sokker.
Pris: 1.750 kr. inkl. bogen ”Mindfulness for dig som mor - med det lille barn af Nina Ekman og Stine Reintoft”
For yderligere information om mindfulness og en smagsprøve af bogen se på: www.mindfulhouse.dk
Der er plads til 16 deltagere.
Tilmelding til workshoppen på heidi@samsarayoga.dk eller nina@mindfulhouse.dk
Lidt om Nina Ekman indehaver af www.mindfulhouse.dk
Nina er udannet psykolog og mindfulness instruktør. Nina har lang erfaring med at udbyde Mindfulness baserede kurser, bl.a MBSR, MBCT, Mindfulness intensiv til private og virksomheder.. Hun har i de seneste år interesseret sig for mindfulness i rollen som forælder, som mor. Hun er i denne sammenhæng medforfatter til bogen Mindfulness for dig som mor med det lille barn (Mindspace forlag). Læs mere om Nina på http://mindfulhouse.dk/om/nina-k-ekman/
Lidt om Heidi Vejsnæs indehaver af www.samsarayoga.dk
Heidi er uddannet Hatha- og Tri- yogalærer, børneyoga-lærer og personlig træner. Hun har mange års erfaring med at træne kvindekroppen. I den seneste årrække har Heidi haft fokus på kvindekroppen før og efter fødsel og har blandt andet modtaget undervisning som fødselsdoula. Som personlig træner er Heidi uddannet ved Paul Chek, USA og har tidligere arbejdet som personlig træner hos Arndal Spa og Fitness.
Hvordan finder man tid til at træne når man er mor ?
Det er netop ideen med at hive fire torsdage ud af kalenderen. Tidspunktet er tilrettelagt lige efter aftensmad og putning.
De fire mødegange bygger på mine efterfødselshold, med både styrkende og opstrammende træning samt fordybelse og ro. Vi arbejder grundigt med styrke af din kerne, mave/ryg/bækkenbund. Bedre holdning og stræk af udpinte muskler.
Holdet henvender sig til alle mødre som trænger til at dyrke sig selv. Du kan med fordel deltage hvis du stadig er på barsel eller hvis du er en af de kvinder som aldrig helt kom tilbage i form efter fødslen af dit barn, også selvom dit barn er 5-10 år.
Holdet er ikke for baby, hvis du ikke kan tage fra dit barn, tilbyder jeg efterfødselsyoga med baby hver onsdag gennem familieskolen. Se holdplanen på www.samsarayoga.dk
Torsdage fra kl. 20.00 - 21.10
Pris kr. 550,- pr. person, (gælder for hele forløbet á fire torsdage)
Der er plads til 12 deltagere. Du kan springe med når som helst såfremt der er plads.
Tilmelding på heidi@samsarayoga.dk
Denne workshop er en sammensmeltning af Yin yoga og mindfulness meditation. Workshoppen er for dig som ønsker bedre smidighed i din krop, mindre stress i dit liv og ønsker at blive klogere på mindfulness meditation. Mindfulness handler om at dyrke en ikke-dømmende opmærksomhed og at være tilstede i hvert øjeblik. Evnen til at være mindful er noget vi alle er i besiddelse af og som vi gennem træning kan få større glæde af.
I mindful yin yoga praktiseres forskellige former for bevægelse blandet med meditation. Hver stilling udføres i lang tid, så vi mærker vores krops fysiske grænser og træner at give slip på muskelspændinger. Denne yogastil er bedst kendt for dens stressreducerende egenskaber. Stillingerne i mindful yin yoga påvirker bindevævet direkte og hjælper således kroppen med at udskille ophobede affaldsstoffer.
Dagen byder på forskellige meditationsøvelser samt yin yogaøvelser, hvor vi bevidst træner den ikke-dømmende opmærksomhed på vores oplevelser og fornemmelser fra et øjeblik til det næste. Der vil og så være lidt dialog omkring øvelserne for bedre at forstå og lære hvad det drejer sig om og hvordan mindfulness kan blive en del af din yogapraksis og din hverdag. Alle kan deltage uanset erfaring og alder.
Program for workshoppen:
Kort intro
Meditation
Mindful yin yoga,
Lille Pause
Meditation. Øvelser du kan bruge derhjemme
Mindful yin Yoga og kropsscanning
Dialog
Afsluttende lille Meditation
Mere information om workshoppen på www.mindfulhouse.dk
Søndag d. 4. december fra kl. 10.00 - 14.00 Udsolgt
Søndag d. 15. januar 2012 fra kl. 10.00 - 14.00 Kort pause med frugt og te ca. kl. 12
Pris kr. 550,- pr. person
Sted: MindfulHouse, Dronningens Tværgade 6A, 2. sal i baghuset
Der er plads til 16 deltagere
Tilmelding på heidi@samsarayoga.dk eller nina@mindfulhouse.dk